Dansk
English

Hvad er fradrag for arbejdsrelaterede udgifter?

Aske Buemann

CEO & Co-founder

Fradrag for arbejdsrelaterede udgifter

Arbejdsrelaterede udgifter eller såkaldte "øvrige lønmodtagerudgifter" bruges relativt sjældent. Det skyldes primært, at de kan være svære at få ifølge Skat.

Men i denne tid hvor der er findes mange selvstændige, freelancerer og iværksættere, kan denne gruppe af fradrag stadig være relevante.

I denne artikel vil vi gå igennem:

  • Hvad arbejdsrelaterede udgifter er
  • Hvilke udgifter kan man få fradrag for
  • Andre betingelser man skal være opmærksom på
  • Om du selv kan få fradrag

Vil du have flere penge tilbage i skat?

Det kun tager 15 min. at prøve TaxHelper, og du får i gns. 2.704 kr. ekstra tilbage i skat
Samtidigt betaler du kun, hvis du får en skattebesparelse.

Start her

Hvilke udgifter kan man få fradrag for?

Der findes flere typer udgifter, man kan få fradrag for. Følgende er dem, der typisk bliver brugt:

  • Kurser: Hvis du tager på kursus for at vedligeholde eller opdatere din faglige uddannelse, så kan du få fradrag. Dog tæller grund- eller videreuddannelse ikke.
  • Telefon: Dette handler kun om samtaleudgifter, hvis du har foretaget opkald for dit arbejde, og det ikke er refunderet af din arbejdsgiver. Det betyder også, at abonnementsudgifter eller køb af telefon ikke tæller med her.
  • IT udstyr: Hvis du selv har købt computer, skærm, keybord etc., som er nødvendigt for, at du kan arbejde, så kan du få fradrag. Dog afhænger fradraget både af, hvor meget du bruger udstyret til arbejde ift. privat, og om det skal “afskrives” (fordeles) over en årrække. Se nederst i artiklen hvordan du kan se dette.
  • Faglitteratur: Faglitteraturen skal være nødvendig for, at du kan udføre dit arbejde. Såkaldt “populærvidenskabelige” magasiner tæller ikke med.
  • Arbejdstøj: Arbejdstøj skal forstås som særligt tøj, der er nødvendigt, for at du kan arbejde f.eks. en uniform, som du selv har købt og ikke fået refunderet af din arbejdsgiver. Det kan ikke blot være tøj, du køber, fordi arbejdspladsen kræver pæn påklædning såsom jakkesæt og kjoler.
  • Kundemiddage: Dette er et sjældent fradrag, idet det dækker kundemiddage, der er nødvendige for direkte sikre din indtægt f.eks. ved provisionsaflønning. Dog dækker de flest arbejdspladser disse udgifter for dig. Men hvis det ikke bliver refunderet, så kan du få fradrag for en del af udgiften. Se nederst i artiklen hvordan du kan se dette.
  • Inventar og driftsmidler: Inventar og driftsmidler er større køb, som er nødvendige for dit arbejde f.eks. et klaver som klaverlærer. Dog afhænger fradraget både af, hvor meget du bruger udstyret til arbejde ift. privat, og om det skal “afskrives” (fordeles) over en årrække. Se nederst i artiklen hvordan du kan se dette.

Hvad skal man ellers være opmærksom på?

Fradraget for arbejdsrelaterede udgifter har flere vigtige betingelser:

  • Udgifterne er nødvendige for konkret at udføre dit arbejde
  • Udgifterne bliver ikke refunderet af din arbejdsgiver
  • Du skal kunne dokumentere dine udgifter
  • Du skal være lønmodtager. SU tæller ikke som løn
  • Der er en bundgrænse på de første 6200 kr (i 2019), som ikke giver fradrag
  • Hvis man køber IT-udstyr eller inventar for mere end 13.800, så skal det afskrives (fordeles) over flere år. Det kan være komplekst, så hvis man har mange af disse køb, så kan en revisor måske give mening

Se om du kan få penge tilbage i skat på kun 15 min.

I TaxHelper hjælper vi med at finde de fradrag, du har ret til. Du svarer på nogle simple spørgsmål, som kun tager 15 min. at gå igennem.

Derefter indberetter vi fradragene, og så får man i gns. 2.704 kr. ekstra tilbage i skat. Samtidigt betaler du kun, hvis du får en skattebesparelse.

Start her

start idag