Forstå Fradrag

Fradrag ved køb og salg af bolig​

fradrag køb salg bolig

Fradrag ved køb og salg af bolig

Hvis du er en af de mange hundrede tusinde danskere, der har købt eller solgt bolig de sidste par år, så er der flere fradrag at være opmærksom på. Der er nemlig mange gebyrer og udgifter, man betaler ifbm. bolighandlen, der ikke automatisk bliver indberettet til SKAT.

Det er nogle af de fradrag for udgifter til banker og låneudbydere, som ikke automatisk bliver indberettet, ligesom f.eks. fradraget for 2 årige lån. Det guider vi dig igennem i denne artikel.

I denne artikel vil vi gå igennem:
  • Hvilke fradrag der er ved køb og salg af bolig
  • Andre betingelser man skal være opmærksom på
  • Om du selv kan få fradrag

Fradrag ved køb og salg af bolig

Når man køber eller sælger en bolig, så er der flere slags gebyrer og omkostninger, man kan få fradrag for. Mange af dem skal man endda selv indrapportere til SKAT for at få fradraget. Det er dem, vil vi gå igennem her.

  1. Difference-renter: Når du sælger en bolig, så skal du typisk omlægge eller indfrie dit realkreditlån. I den sammenhæng kan du komme ud for at skulle betale såkaldte 'difference-renter'. Det er en slags kompensation til realkreditinstituttet, fordi du indfrier lånet før tid, og de dermed fortsat skal betale renter til obligationsejerne i en periode.
  2. Pantebrevsgaranti: Når du skal købe en bolig og optager et realkreditlån, så kan du vælge at købe en såkaldt 'pantebrevsgaranti'. Pantebrevsgaranti er en slags forsikring, man kan tegne for at sikre sig imod, hvis man ikke kan betale lånet tilbage rettidigt.
  3. Boliglånsforsikring: Når du skal købe en bolig og optager et realkreditlån, så kan du vælge at købe en såkaldt 'boliglånsforsikring'. Den beskytter dig og din familie, i tilældet af at en af jer går bort eller bliver invalid. Så dækker den restgælden på lånet for den afgåede/invalide.
  4. Garantiprovision: Garantiprovision er et form for gebyr, som en bank tager f.eks. i forbindelse med en omlægning af et realkreditlån. Det skyldes, at mens det nye lån bliver anmeldt til staten, såkaldt tinglyst, så stiller banken en garanti for lånet. Du kan læse meget mere om dette fradrag (inkl. se et eksempel) på vores artikel her.
  5. Renter på refusionsopgørelsen: Når man overtager en bolig, så bliver der lavet en opgørelse af de udgifter, sælgeren har afholdt, men som relaterer sig til køberen og vice versa. I nogle tilfælde kan køberen overtage sælgers lån og skal derved på refusionsopgørelsen skrive de renter, sælger har betalt. Du kan læse meget mere om dette fradrag på vores artikel her.

Alle de ovenstående udgifter og gebyrer vil stå på de gebyroversigter, du får tilsendt af banken, realkreditinstituttet eller refusionsopgørelsen ifbm. bolighandlen.

Selve fradraget er de gebyrer, man har betalt. Men der er nogle elementer, man skal være opmærksom på, som vi går igennem nedenfor.

Hvad skal man ellers være opmærksom på?

Der er nogle andre elementer, man skal være opmærksom på med dette fradrag:
  • Du skal have dokumentation på lånet og gebyrerne gennem f.eks. et lånedokument
  • For at få fradrag for garantiprovision må du ikke have lavet en såkaldt 'fastkursaftale'

Se om du kan få fradrag

Fradrag ved køb og salg af bolig er en skjult bonus, som folk ikke er opmærksomme på, at de kan få.

Derfor har vi i Tax Helper lavet en let og intuitiv platform, hvor du nemt kan se, om du kan få fradraget og komme hele vejen i mål med at få rapporteret dit fradrag til SKAT. Det er gratis at prøve, og du betaler kun, hvis du sparer penge i skat.