Dansk
English

Alt du behøver at vide om beskæftigelsesfradraget

Aske Buemann

CEO & Co-founder

Hvad er beskæftigelsesfradraget?

Alle i Danmark, der er i beskæftigelse og betaler AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag), får automatisk beskæftigelsesfradrag, uanset om de er ansat i det offentlige, det private eller er selvstændig erhvervsdrivende (med overskud). Du kan altså desværre ikke få gavn af fradraget, hvis du er på overførselsindkomst eller er studerende med ingen anden form for indkomst end SU. 

Fradraget blev indført i 2004 som et økonomisk incitament for at få flere personer i Danmark fra overførselsindkomst og ud i arbejde, og har været gældende lige siden, med skiftende satser fra år til år.

Vil du have flere penge tilbage i skat?

Det kun tager 15 min. at prøve TaxHelper, og du får i gns. 2.704 kr. ekstra tilbage i skat
Samtidigt betaler du kun, hvis du får en skattebesparelse.

Start her

Hvordan beregnes fradraget?

Fradraget beregnes automatisk årligt af SKAT på baggrund af din forskudsopgørelse, så du skal ikke foretage dig andet end at være i arbejde for at få fradraget.

Satsen for 2023 er 10,65 % af din indkomst med et loft på 45.600 kr. Du vil få det maksimale fradrag, hvis du tjener mindst 35.680 kr. om måneden eller 428.169 kr. om året.

Vigtigt!

Når du udfylder din forskudsopgørelse og er usikker på, hvad din indkomst kommer til at være for året, skal du være ekstra forsigtig med ikke at sætte den for høj. Da beskæftigelsesfradraget stiger i takt med din indkomst, kan du ende med at få et for højt fradrag, som du så skal tilbagebetale i slutningen af året. 

Hvis du derimod sætter din lønindkomst lidt lavere end forventet, så kan du være sikker på ikke at få et skattesmæk. Du går heller aldrig glip af dit beskæftigelsesfradrag, men får det i stedet tilbage i skat til foråret, når din årsopgørelse bliver genereret.

Dette gælder dog ikke, hvis du betaler topskat, da du i denne situation kan komme til at betale for lidt skat i løbet af året.

Hvad med andre former for indkomst?

Som udgangspunkt er det din lønindkomst, der afgør størrelsen af dit fradrag, men der er også andre former for indkomst, der medregnes i dit beskæftigelsesfradrag, som f.eks:

  • Feriepenge
  • Honorar for bestyrelsesarbejde
  • Bonusser
  • Udenlandsk indkomst
  • Personalegoder, f.eks. bil, telefon, kost og logi

Så længe du betaler AM-bidrag af den ekstra form for indkomst, så vil det påvirke dit beskæftigelsesfradrag.

Ekstra fradrag som enlig forsørger

Hvis du er enlig forsørger, får du et ekstra beskæftigelsesfradrag på 6,25 %, også kaldet et ekstra børnetilskud, hvor du maksimalt kan få et ekstra fradrag på 24.400 kr. under samme forudsætning, at du er i arbejde. Fradraget vil også automatisk blive registreret hos SKAT, hvis du har fået bevilget ekstra børnetilskud af Udbetaling Danmark.

Se om du kan få penge tilbage i skat på kun 15 min.

I TaxHelper hjælper vi med at finde de fradrag, du har ret til. Du svarer på nogle simple spørgsmål, som kun tager 15 min. at gå igennem.

Derefter indberetter vi fradragene, og så får man i gns. 2.704 kr. ekstra tilbage i skat. Samtidigt betaler du kun, hvis du får en skattebesparelse.

Start her

start idag